Adskillelse af arbejdsliv og privatliv

Line Rasmussen, Vegan & Snack

Line Rasmussen, Vegan & Snacks

I april 2014 startede Line Rasmussen virksomheden Vegan & Snacks, en vegansk netbaseret snackshop. Hun arbejdede fra sin lejlighed, men efterhånden som virksomheden og lagerbeholdningen voksede, kom arbejdet med webshoppen til at fylde mere og mere i hjemmet – både fysisk og mentalt.

”Jeg manglede et sted, hvor jeg kunne pakke varer uden hele tiden at skulle flytte ting frem og tilbage fra spisebordet. Derfor begyndte jeg at lede efter kontorfællesskaber eller lagerrum i Aarhus. De fleste kontorfællesskaber viste sig dog at være åbne kontorer, hvor man kun kunne leje kontorpladser. Men hos Venture Village fik jeg et lukket kontorrum, hvor jeg både kan opbevare og pakke varer. Samtidig kan jeg lukke døren, når jeg har brug for ro til at arbejde, og åbne den igen, når jeg trænger til kollegial sparring eller en hyggelig kaffepause.”

”Ud over at jeg har fået nogle fysiske arbejdsomgivelser der gør mig mere systematiseret og effektiv og mindsker mine overspringshandlinger, er jeg også i højere grad begyndt at føle mig som en ”rigtig” iværksætter og som del af et iværksætterfællesskab med kollegaer der oplever lignende udfordringer og glæder ved deres arbejde.”

Som en ekstra bonus oplever Line, at arbejds- og privatlivsadskillelsen også øger kvaliteten ved hendes familieliv.

”Jeg kan tage hjem og slappe af og lade rodet ligge på kontoret uden at blive stresset af det. Når jeg er sammen med min datter, er jeg meget mere tilstedeværende end før, fordi jeg har efterladt mit arbejde på kontoret.

Se mere om Vegan & Snacks her https://veganandsnacks.dk/

Categories: Interview

Post Your Thoughts