Hvad kommer SKAT til at jagte dig for i 2018?

Adam Langwadt, Rigtig Rådgivning

Adam Langwadt, Rigtig Rådgivning

November måned er rimelig afgørende for virksomheder af typen ApS, IVS og A/S. I Venture Village er virksomhederne så heldige, at de har Rigtig Rådgivning lige ved hånden til at hjælpe dem med at holde styr på regnskaber og regler.

Rigtig Rådgivning er Adam Langwadt og Søren Farsø, der er uddannet indenfor jura, IT og økonomi. De er ikke autoriserede revisorer, men har deres værktøjer i orden som freelance bogholdere.

Adam Langwadt fortæller:

”Vi er drevet af at få andre til at lykkes. Vi tager det administrative bøvl og gør det lettere at være virksomhedsejer.”

Er du et ApS, IVS eller et A/S så er SKAT og Erhvervsstyrelsen ude med riven, så har du ikke styr på ejerregistrering ultimo november, kan der komme påbud og derefter lukning af dit firma.

”SKAT og Erhvervsstyrelsen har fokus på hvem de reelle- og juridiske ejere er, for at gøre selskabsstrukturen mere overskuelig og for at begrænse svindel. Derfor er det vigtigt at få styr på og indberette disse ting, så du ikke risikere unødige problemer.”

Det skifter hvad SKAT har fokus på. I 2017 har de haft ekstra fokus på moms:

  1. Indberetter du til tiden
  2. Betaler du din moms til tiden
  3. Kontrol af tilbagebetalinger af negativ moms

Hvad SKAT har fokus på i 2018 kan du komme til VentureTalk og høre Rigtig Rådgivning fortælle om d. 17. november kl. 14.30 hos Venture Village på Hermodsvej 5B i Åbyhøj. Arrangementet er åbent for alle.

Har du ikke tid den dag, er du altid velkommen til at tage fat i Rigtig Rådgivning på tlf. 42912310 eller kontakt@rigtigraad.dk

”Vi lægger puslespil og får ting til at gå op. Ét regnskab ad gangen og skaber orden i kaos. Har du et problem, så fikser vi det. Vores kunder sover roligere, for vi sørger for, at tingene i deres regnskab bliver gjort rigtigt, ordentligt, hver gang.”

Er du virksomhedsejer, så har Adam et godt og simpelt råd:

”Gem ALLE dine bilag, for det er dyrt, når de er væk. SKAT skal have, de penge de skal have, hverken mere eller mindre. Så snyd ikke dig selv.”

Categories: Inspiration, VentureTalk